Om David

Dansk-født sanger, musiker og sangskriver med roma-blod i årerne.

Rent genre-mæssigt ligger Davids musik ofte inde for soft rock-spektret, men indeholder elementer af flere forskellige genrer, bl.a. country, folk rock og blues. De fleste af hans numre akkompagneres af akustisk guitar og/eller klaver.

David udgav i april 2018 sin debut-EP “Old, New, Borrowed & Blue”, bestående af fem numre der alle havde kærlighed som omdrejningspunkt.

I november 2018 udkom opfølgeren “Drunken Heartache”, som består af tre numre – denne gang med et mere rustikt udtryk, en mere blueset lyd, og (som titlen antyder) en langt mindre rosenrød skildring af hans kærlighedsliv.

Inspirationen er igennem årene kommet fra mange forskellige kunstnere, men blandt dem der har haft særlig indflydelse på Davids stil og personlighed kan nævnes Glen Hansard, Kurt Cobain og Christian Brøns. I de senere år har også Willie Nelson og blues-virtuosen Lightnin’ Hopkins været blandt hans største inspirationskilder.

“Musik og digte har altid været to af mine helt store passioner, og jeg lægger stor vægt på at skrive tekster som ærligt beskriver mine følelser og tanker, uden at miste jordforbindelsen. Jeg håber at det rører noget i folk, og måske bidrager til deres personlige soundtracks til livets op- og nedture.”

%d bloggers like this: